Youtube hjælp WEB48.DK
YOUTUBE ER DIN CHANCE
november 9, 2015
Vis alt

Bange for Facebook

Bange for Facebook - WEB48.dk

Jeg møder ofte mennesker, som er direkte bange for Facebook, nærmest paniske over, at deres virksomhed skulle være på Facebook. Det svarer vel sådan ca. til, at man for 10-20 år siden ikke ville være i telefonbøger. Frygten kultiveres sikkert af mediernes mange fortællinger om, “hvor galt det kan gå på Facebook”. Hvorfor skulle folk da også kende min virksomhed..:-)

Er man som virksomhed ikke på Facebook, så frasiger man sig potentielt et kæmpestort opland af kunder, for vær sikker på én ting, kunderne er for de flestes vedkommende på Facebook.

Men lad os se lidt på, hvad som er op og ned i denne frygt for Facebook. En virksomhed, som ikke vil markedsføres er jo sjældent, når alt kommer til alt.

 

Kan du huske den første gang?

Ja jeg mener, den første gang, at du kom på Facebook. Kan du huske dagene, ugerne, måske månederne før, hvordan du overvejede det? For mange var det sikkert en overvejelse, som længe havde presset på, når man i hverdagen hørte fra alle andre “Vi ses på FACEN” eller “skriv til mig på FJÆSEN” o.s.v.

Jeg har familie som for 20 år siden sagde; “Jeg skal faneme aldrig have en af de der mobiltelefoner”, senere; “Jeg skal faneme aldrig have en af de der computere” og siden; “Jeg skal faneme da ikke på det der Internet”. Gæt selv, hvordan det gik.

Mange overvejede helt sikkert, hvad det ville betyde at komme på Facebook. Til de som fortsat ikke er på Facebook, så er denne artikel måske mest ment til Jer, så fortsæt endeligt med at læse. Især hvis Jeres virksomhed ikke udnytter dét at være med.

Jeg ved, jeg selv overvejede det kraftigt og jeg tog det et skridt af gangen, jeg fandt ud af, at man jo selv vælger, HVEM som kan se ens profil og følge én, for det er muligt at have privatindstillinger. Ingen grund til at være bange, man bestemmer selv, hvem man kommunikerer med. Man skal naturligvis huske at have sine privatindstillinger i orden. Men det tager 5 minutter. Man følger bare en proces.

Jeg har en lang liste med navne, som har ansøgt mig om Facebook-venskab, og den bliver længere og længere, fordi jeg netop overvejer for og imod.

Jeg fandt ud af, at jeg kunne bruge Facebook til at styre rigtigt mange ting i mit liv og gøre hverdagen meget nemmere. Jeg har hørt, at når man er på Facebook, så får man et mindre fysisk og aktivt socialt liv. Det tror jeg ikke på, for man får netop en masse gamle venner tilbage, som man så ofte begynder at aftale sociale sammenkomster med. Mennesker man måske ikke har set eller hørt fra i årtier. Man har nemmere ved at holde kommunikationen kørende med venner, familie og andre. Facebook kan altså være med til at skabe et aktivt liv.

 

Forskel på Privat og Virksomhed på Facebook

Der er forskel på privat eller virksomhedsmæssig gang på Facebook. Som udgangspunkt var Facebook bygget for, at man kunne følge andre mennesker, som man interesserede sig for. Alle i dag kender vel historien fra fødslen af Facebook i 2004, hvor det var ment som et kontaktmedie for studerende på Havard universitet. Det begyndte som et helt lokalt afgrænset projekt.

Siden er det gået stærkt, Facebook har passeret én milliard brugere og der kommer over 250.000 flere til hver dag. Sikkert flere. Det er en gigantisk virksomhed med flere milliarder dollars i omsætning. Nu burde du være interesseret.

Alle kan oprette en profil på Facebook, som faktisk også er ret restriktive med, hvordan man må bruge sin profil. Man kan ikke bare bruge den til at forfølge andre f. eks. Når man har en privat profil, så kan man oprette det som kaldes SIDER. Det er til virksomheder, foreninger og lignende.

Men man behøver reelt ikke have en profil på Facebook for at få sin virksomhed på Facebook. For der findes reklamebureauer og webbureauer, som også vores WEB48, som med professionelt software kan skabe en virksomhedsside, og vedligeholde den, hvis ejeren ikke selv ønsker at være på Facebook.

En privat profil er et univers af “venner”, som man kan kommunikere med, grupper af interesse, som man kan følge, ja og så f. eks. SIDER som man kan LIKE (Synes om). Det er her det bliver interessant for en virksomhed.

 

Hvad kan jeg bruge den Facebook side til?

Det er her man skal lytte rigtigt godt efter, for det handler om at repræsentere sin virksomhed og sælge en ide, et brand eller et produkt på verdens potentielt største markedsplads. Det handler om, at man kan få reklame og PR viralt, uden at betale for den.

Du ejer en virksomhed, lad os kalde den for BUTIKKEN. Du har en personlig profil på Facebook og opretter nu en FIRMAPROFIL (SIDE), eller får en anden, eller et webbureau til at gøre det. Denne side kan du nu få en unik Facebook adresse til. F. eks. Facebook.com/butikken.

Du opretter dig i nogle kategorier af brancher m.v. Som udgangspunkt behøver du overhovedet ikke personligt i forhold til Facebook, at have noget som helst med denne BUTIKKEN at gøre, og ingen kan se det er dig som “person” som står bag, hvis du ikke vil have det. Men det er klart, at der er en fordel i at aktivere sig selv og drive muligheden ved denne side.

Du opretter et profilbillede, kan være Logo, samt et Cover-billede, kan være billede af virksomhed eller produkt, eller hvad du vil. Du tilføjer en masse relevante oplysninger for din virksomhed, produkter m.v., du linker til din hjemmeside og der er en verden af muligheder. Kontaktinformationer, formularer, produkter.

Stil dig selv et spørgsmål; “Hvis over en milliard mennesker er på Facebook, hvor er så første sted de søger efter et produkt eller en virksomhed” ?

Lige præcis, du har en verden af muligheder for at udvide din virksomhed og skabe mersalg via Facebook.

 

Viral markedsføring

Viral markedsføring er en markedsførings teknik, som spreder et budskab via en række processer på sociale netværk som f. eks. Facebook. Mennesker spreder interessante, sjove eller måske groteske historier, nyheder eller billeder. Sammenlign det med, at du fortæller en god nyhed til to venner. De fortæller den hver til 4 andre, som igen fortæller den til 8 andre, som igen fortæller den til 16 andre. Potentielt kan viral markedsføring nå ud til millioner af mennesker i løbet af meget kort tid.

Der findes virksomheder som spekulerer i dette og uden at ofre penge rent faktisk når ud til millioner af potentielle købere.

Hvis nu f. eks. NIKE sendte et holdbillede på Deres Facebook, hvor der står et fodboldholds 11 spillere klar til kamp. Så ville det da sikkert være et rigtigt pænt billede. Men hvis nu Nike bevidst har byttet et af Nike logoerne ud med et Adidas logo. Når brugerne fandt ud af dette, så ville de dele det, for det er vildt sjovt. Hvad nu hvis Nike ikke selv gjorde det, fik andre til det. Man kunne måske sige, “en virksomhed ville blive rasende over dette misbrug”, men nej, det er pointen, det er en super god reklame, for nu kommer historien ud til millioner med NIKE logo på, nå ja og så lige en konkurrents. Men Nike ledelsen ville sidde og grine.

Ovenstående er ren fiktion, men der er i tusindvis af historier om selv de største brands i verden benytter sig af viral markedsføring, ikke nødvendigvis som ovenstående, men på den gode måde. Men eksemplet er vigtigt, for det viser, at man kan ikke styre viral markedsføring, man kan sætte den i gang.

 

Facebook en Reel Reklameplatform

Facebook er også en reel reklame platform, hvor du kan købe reklame, men selv bestemme, hvem den når ud til. Ja du kan da sagtens købe reklame i en avis eller andet, men hør lige her:

Butikken vil sælge et produkt, som er målrettet kvinder, mellem 40 og 50 år, som bor i Helsingør og som er singler, som interesserer sig for “rejser og børn”. Ikke noget problem, du kan målrette reklame direkte efter den helt konkrete målgruppe og det om du kun vil bruge 50 eller 500 kroner. Hvorfor betale for reklameplads til alle andre?

Håber du forstår, at vi kan ikke arbejde imod den konkretisering der sker via indsamling af oplysninger på Internettet men vi kan arbejde MED.

Måske er du fortsat i tvivl om du vil have en personlig Facebook profil, men hvis du er i tvivl om du vil have en virksomheds side, så må du selv om det. Men ellers er du velkommen til at kontakte WEB48, vi kan sagtens hjælpe dig. Du behøver ikke være bange for Facebook.

 

Artiklens Billede er købt og licenseret:

Nick Fox / Shutterstock.com

working or not